Jeg er ikke som de andre

{t:Jeg er ikke som de andre}
{st:De gyldne løver}

Jeg er [G]ikke som de [C]andre,
jeg er [Em]noget fo[Am]r mig [D7]selv;
på lande[G]vejene vil jeg vandre
til den [A7]dag, jeg[D7] må si' far[G]vel.

Selvom [G]natten er sort som tjære,
viser s[Em]tjernern[A7]e mig [D7]vej;
jeg finder [G]altid et sted at være,
jeg skal [A7]nok finde[D7] vej til [G]dig.

Pigen [G]sover i sin køje,
hendes [Em]vindue [A7]står på kl[D7]em,
så pluds'[G]lig hører hun nogen støje
- er det [A7]ham, er han [D7]kommet h[G]jem?

Jeg er [G]ikke som de andre,
jeg er [Em]noget fo[Am]r mig [D7]selv;
på lande[G]vejene vil jeg vandre
til den [A7]dag, jeg[D7] må si' far[G]vel.


Han står [G]under hendes rude,
kaster [Em]grus mod [A7]rudens [D7]glas,
han hvisker: [G]Det er så koldt herude,
har du i [A7]sengen en[D7] ledig pla[G]ds?

Hun løfted' [G]ho'det fra sin pude
- lagde [Em]armen o[A7]m sit b[D7]ryst;
hun spurgte: [G]Hvem banker på min rude
længe [A7]før, det er [D7]blevet ly[G]st?

Jeg er [G]ikke som de andre,
[G]jeg er [Em]noget fo[Am]r mig [D7]selv;
på lande[G]vejene vil jeg vandre
til den [A7]dag, jeg[D7] må si' far[G]vel.

Han svared': [G]Tag din lysestage,
gå til [Em]dør'n og [A7]luk mig [D7]ind,
for jeg har [G]vandret i mange dage
gennem [A7]regn, pløre, [D7]frost og [G]vind.

Hun lukked' [G]døren op med glæde
- modtog [Em]ham med [A7]kys og [D7]kram,
og hun l[G]øfted' sit sengeklæde
for at [A7]dele sin [D7]seng med [G]ham.

Jeg er [G]ikke som de [C]andre,
jeg er [Em]noget fo[Am]r mig [D7]selv;
på lande[G]vejene vil jeg vandre
til den [A7]dag, jeg[D7] må si' far[G]vel.


Nu skinner [G]solen på din rude,
jeg må [Em]op og g[A7]å min v[D7]ej,
og alt vil [G]være så skønt derude,
siden j[A7]eg har v[D7]ær't hos [G]dig.

Jeg er [G]ikke som de [C]andre,
jeg er [Em]noget fo[Am]r mig [D7]selv;
på lande[G]vejene vil jeg vandre
til den [A7]dag, jeg[D7] må si' far[G]vel.

154072
TodayToday605
©2017 all rights reserved