Tusind stykker

{t:Tusind stykker}
{st:Anne Linnet}

Vers 1
[G]Man sir at over [C]skyerne er [G]himlen altid [Em]blå
Det [C]kan vær svært at for[D]stå når man ik ka [G]se den [D]
Og man [G]sir at efter [C]stormens pisken [G]kommer solen [Em]frem
Men det [C]hjælper sjældent [D]dem der er blevet [G]våde

OmkvæD
For når [C]vennerne for[D]svinder og når [G]livet er be[C]trængt
[C]ser man alt med [D]ganske andre [G]øjne[D]
Man [C]øver sig og [D]bliver langsomt [G]bedre til at [C]se
og [C]skelne mellem [D]sandheder og løg[G]ne

Vers 2
Man [G]siger jo, at [C]det der sker er [G]altid godt for [Em]noget
og [C]troen har vi [D]fået for at [G]bruge den [D]
Man [G]sir så meget men [C]ved så lidt når [G]angsten den har [Em]fat
og [C]sjælen mørker [D]illusioner [G]briste

OmkvæD
For når [C]vennerne for[D]svinder og når [G]livet er be[C]trængt
[C]ser man alt med [D]ganske andre [G]øjne[D]
Man [C]øver sig og [D]bliver langsomt [G]bedre til at [C]se
og [C]skelne mellem [D]sandheder og løg[G]ne

C stykke
[Em]Alting ka gå It[C]u
et [D]hjerte kan gå I [G]tusind [D]stykker
[Em]Kaldte du mig for [C]ven engang
så [G]er jeg her [D]nok end[G]nu


Udskriv