Julen 2017
Kære grundejer i Sommerhusbyen Houstrup
 
2017 har været et år, hvor en af foreningens fokus blandt andet har været på træerne ved vejene.
Vi har haft kontakt med rigtig mange af jer og der er blevet ryddet godt op rigtigt mange steder. Jeg vil ikke sige, at vi er i mål, men det er også en opgave, der aldrig stopper, da træerne jo forsætter med at gro.
Vi har mødt meget velvillighed, når vi har kontaktet jer. Tusinde tak for det.
 
Ud over dette har vi selvfølgelig haft fokus på de sædvanlige opgaver såsom grundvandssænkningsanlægget og grøfterne.
Vi har taget kontakt med Naturstyrelsen og forsøger, at få landet en aftale med dem om vedligehold af grøfterne. Dette er ikke enkelt, da Naturstyrelsen ikke melder tilbage med et konkret oplæg. Vi forsætter dette arbejde i 2018 og giver ikke op.
 
Omkring legepladsen har vil valgt at udsætte næste trin i renoveringen til foråret  2018, da vi så kan anvende et større beløb til opgaven. Der vil blive sat et nyt klatretårn op med rutsjebane, en tarzanbane og trampolinen vil blive renoveret. Men inden det nye kan komme op, skal vi have pillet det gamle ned.
Legepladsudvalget har derfor planlagt 2 weekender til dette arbejde.
Det er weekenden den 10-11. februar og den 3-4. marts. Her får vi brug for jeres hjælp, så sæt kryds ved disse weekender. Det skal nok blive hyggeligt, når vi er mange om opgaven. Tilmelding til dette skal ske til mig senset den 1. februar 2018 på bestyrelsens mail, se nedenfor
Der kommer mere info om disse dage i januar mdr.
 
Ud over dette havde vi en dejlig cykeltur i efteråret, hvor Leif fortalte om områdets historie. Det var en dejlig dag. Tusinde tak for dette Leif.
 
I 2018 kommer vi til at mangle en ny til bestyrelsen, da Ingvar træder ud af bestyrelsen. Det er for nuværende ikke lykkes at finde en ny til bestyrelsen, så jeg håber meget, at der er en der vil melde sig. Det er ikke mange opgaver bestyrelsen har og når vi deles om opgaverne går det alt sammen. Så kom frit frem og meld jer, så I kan få indflydelse på vores dejlige område. I kan få kontakt via bestyrelsens mail:

 

I og jeres kære ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.
 
På vegne af bestyrelsen
Birgitte Christiansen
Formand for Sommerhusbyen Houstrup