Midsommervisen

{t:Midsommervisen}
{st:Shubidua}

Vi e[F]lsker vort la[Bb]nd
men ved [C]midsommer m[F]est
når hver [Bb]sky over marken vel[F]signelsen s[C7]ender
når [F]blomster er f[Bb]lest
og når [C]kvæget i s[F]pand
giver [Bb]rigeligst gaver til f[F]littige h[C7]ænder.
Når ikke vi [Bb]pløjer og [C]harver og tr[F]omler
når koen sin m[Bb]iddag i k[C]løveren [Bb]gum[F]le[C]r
:da går [F]ungdom til d[Bb]ans
på dit b[F]ud Sankte [Bb]Hans
ret som [Gm]føllet og lammet der [Bb]frit over engen sig [C7]tumler.:


Vi [F]elsker vort [Bb]land
og med s[C]været i h[F]ånd
skal hver u[Bb]denvæltsfjende be[F]redte os [C7]kende
men mod [F]ufredens å[Bb]nd
over m[C]ark, under s[F]trand
vil vi [Bb]bålet på fædrenes [F]gravhunde [C7]tænde
hver by har sin [Bb]heks, og hvert [C]sogn sine t[F]rolde
dem vil vi fra [Bb]livet med g[C]lædesblus[Bb] ho[F]ld[C]e
:vi vil f[F]red her til l[Bb]ands
Sankte H[F]ans, Sankte [Bb]Hans
den kan v[Gm]indes, hvor hjerterne [Bb]aldrig blir' tvivlende k[C]olde:

208596
TodayToday112
©2017 all rights reserved