Forårsdag

{t:Forårsdag}


Du [D]ved det sikkert [G]allerinderst [D]in[A]de[D]
selv[G]om jeg sjældent [D]bruger store [C]ord     [A]
Du [G]ved, at du er [D]den der gennem[F#m] liv[G]et,
og [D]stadig i mit [A]hjerte [D]bor.    [A]


Jeg [D]ved at al min [G]sidste tid skal [D]le[A]ve[D]s,
jeg [G]ved at tiden [D]tæller hjertets [C]slag,   [A]
at [G]alt det vi har g[D]rædt igennnem[F#m] liv[G]et
det [D]svinder på en [A]forårsd[D]ag.     [A]


En [D]forårsdag hvor s[G]olen bare s[D]ki[A]nn[D]er,
som [G]da jeg mødte [D]dig den første [C]gang    [A]
og [G]hele verden [D]svandt kun solen[F#m] så [G]os
og [D]lavede en st[A]ille sa[D]ng.     [A]


Og [D]det er det jeg e[G]ndelig har f[D]un[A]de[D]t
så m[G]ange år er g[D]ået sidenh[C]en      [A]
vi [G]tænker vel at n[D]oget sku´ f[F#m]orandr[G]es
hvis [D]vi ku´ leve a[A]lt i[D]gen.    [A]


Vi [D]tænker vel at v[G]i gled fra hi[D]na[A]nd[D]en
i år[G]ene der h[D]astede f[C]orbi.   [A]
Og [G]nu er alting s[D]tille her i [F#m]stue[G]n
og [D]store ord er [A]svær´ at s[D]ig´.    [A]


Men [D]du ved det sikkert [G]allerinderst [D]in[A]de[D]
selv[G]om jeg sjældent [D]bruger store [C]ord     [A]
Du [G]ved, at du er [D]den der gennem [F#m]live[G]t,
og [D]stadig i mit [A]hjerte [D]bor.    [A]


Jeg [D]ved at al min s[G]idste tid skal [D]le[A]ve[D]s,
jeg [G]ved at tiden t[D]æller hjertets s[C]lag,    [A]
at [G]alt det vi har gr[D]ædt igennnem [F#m]live[G]t
det s[D]vinder på en f[A]orårsd[D]ag.     [A]

209330
TodayToday340
©2017 all rights reserved