houstrup logo

Bestyrelsesmøde i Sommerhusbyen Houstrup

torsdag den 14. april 2022 kl. 12.00 

 

Dagsorden:

1. Velkommen til Martin Hedegaard.

2. Konstituering af bestyrelsen.

3. Strandrensning.

4. Dialogmøde med Varde Kommune.

5. De indkøbte fyrtræer.

6. Skilte i området.

7. Eventuelt.

 

Referat:

Umiddelbart i forlængelse af foreningens generalforsamling den 14. april 2022 konstituerede bestyrelsen sig på et kort møde.

Hele bestyrelsen var mødt. Mia Stolze, Peter Kristensen, Mogens Eskesen, Martin Hedegaard og Frants Bilde Kjeldsen.

Ad.: 1.

Martin Hedegaard blev budt velkommen som nyt bestyrelsesmedlem.

Ad.: 2.

Bestyrelsen konstituerede sig således: Formand Peter Kristensen

Kasserer Mia Stolze,

Sekretær Frants Bilde Kjeldsen, Bestyrelsesmedlem Mogens Eskesen, Bestyrelsesmedlem Martin Hedegaard.

Ad.: 3.

Peter Kristensen og Mia Stoltze orienterede kort om den forestående strandrensning. Mia Stoltze efterlyser en eller flere medlemmer, der har mulighed for at hjælpe med enkelte praktiske opgaver.

Interesserede kan kontakte Mia Stoltze på telefon 2511 9137 eller mail .

Ad.: 4

Bestyrelsen har fået en invitation til dialogmøde med Varde Kommune – sammen med de øvrige sommerhusgrundejerforeninger i kommunen den 25. maj kl. 16.00 til 18.00 på Rådhuset, Bytoften 2, Varde. Mogens Eskesen deltager og sørger selv for tilmelding.

Ad.: 5.

I anledning af Grundejerforeningens 50-års jubilæum, er der indkøbt et Østrigs Fyr til hver grundejer i foreningen. De træer, der endnu ikke er udleveret, er placeret på Mosevej på arealet ved søen overfor Mosevej 6. Alle opfordres til at hente et træ. Opfordringen er ligeledes lagt på Facebook siden ”Sommerhusbyen Houstrup info”.

Ad.: 6

Kort drøftelse af skilte i området, da flere af de oprindelige træskilte, er ved at være udtjente. Tages op på førstkommende bestyrelsesmøde.

 

Næste bestyrelsesmøde fredag den 24. juni 2022 kl. 17.00 til kl. 19.00 hos
Martin Hedegaard, Mosevej 8, Houstrup, 6830 Nørre Nebel.
 
Referent: Frants Bilde Kjeldsen. 14042022
 

Peter Kristensen - Formand

Mia Stoltze - Kasserer

Mogens Eskesen - Bestyrelsesmedlem

Martin Hedegaard - Bestyrelsesmedlem