Grundejerforeningen ”Sommerhusbyen Houstrup”. Generalforsamlingen søndag den 13. juni 2021 kl. 10.00 på Restaurant Stausø. Dagsorden: Valg af dirigent som godkender eventuelle fuldmagter Valg af stemmetællere Bestyrelsens beretning om foreningens virke siden sidste generalforsamling Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for 2020 forenings drift Fremlæggelse og godkendelse af budget for 2021 og kontingent for 2022 Forslag til eventuel indbetaling på henlæggelseskontoen Legepladsudvalget v/Birgitte Christensen Foreningens 50-års jubilæum 2022 v/Birgitte Christensen Indkommende forslag Bestyrelsens forslag Valg til bestyrelsen og valg af suppleanter til bestyrelsen Valg af revisor og revisorsuppleant Eventuelt. Fra foreningens 259 parceller var der fremmødt 32 personer heraf 25 stemmeberettigede medlemmer samt 2 ved fuldmagt. Formand Morten Meedom bød velkommen til foreningens ordinære generalforsamlingen 2021 – dog med et par måneders forsinkelse grundet Covid-19 forholdsreglerne og appellerede samtidig til de fremmødte om, at de overholdt de fortsat gældende retningslinier. Referat: Ad.: 1. John Rasmussen blev foreslået og valgt som dirigent med akklamation og godkendte efterfølgende de to fuldmagter, som bestyrelsen havde modtaget.  John Rasmussen konstaterede samtidig, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt jf. foreningens vedtægter. Ad.: 2. Hans Hansen og Folmer Pultz blev foreslået og valgt som stemmetællere med akklamation. Ad.: 3. Formanden – Morten Meedom – berettede om arbejdet i bestyrelsen og diverse udvalg i det forgangne år. Morten Meedom kom blandt andet ind på følgende emner. Vi har en sund økonomi, som kassereren senere vil berette om. Corona har påvirket arbejdet, hvor blandt andet strandrensningen i 2021 er blevet aflyst. Vi forventer at holde strandrensning i 2022 – dog uden sponsorgaver som tidligere især for ikke at belaste de lokale forretninger oven på en hård periode med nedlukninger. Vi fastholder slikposer til børnene og den sædvanlige forplejning. Vedligehold af Grundvandssænkningen på Rohdes Vej har ind til nu haft en stor positiv effekt. Bestyrelsen overvejer forskellige muligheder for næste etape af vedligehold, ligesom der også i fremtiden vil kunne forekomme punkt reparationer. Kommende strækninger forventes at blive dyrere pr. meter, da det påvirker flere private grunde, som skal reetableres efter gravning og træfældning. HedeDanmark er kommet med et tilbud for 2022 om fældning af træer for kr. 75,00 pr. stk. Her om nærmere, når bestyrelsen kender tidspunkt med mere. Grenaffald kan fortsat afleveres 2 gange om året på grenpladsen. Pladsen er åben i uge 6 til 8 og i uge 41 til 43. Det er bestyrelsens opfattelse, at klipning af grene/træer langs vejene er i god gænge og pt. stort set ikke giver problemer. Morten Meedom omtalte kort fremtidige overvejelser med hjemmesiden og facebooksiden. Der er pt. 5 huse til salg i Houstrup, men der har været travlt med salget af huse i det sidste år og dermed udsendelse af velkomstbreve og oprettelse af de nye ejere på foreningens hjemmeside mm. I den forbindelse oplyste Morten Meedom, at det selvfølgelig er den enkelte grundejers ansvar at sikre sig, at de oplysninger bestyrelsen har – herunder mailadresser- er ført ajour. Der er ikke nyt om postkassernes placering, så ind til videre går bestyrelsen ud fra, at de selvfølgelig kan forblive der, hvor postkasserne hidtil har været placeret. Samtidig understregede Morten Meedom, at ansvaret for vedligehold af de enkelte postkasser påhviler den enkelte grundejer. Foreningen ligger inde med enkelte reservedele til udbedring af eventuelle skader. Der har i det forgangne år været et par spørgsmål om hestehold på en enkelt sommerhusgrund. Hestehold på den enkelte sommerhusgrund er som udgangspunkt ikke tilladt. Hestehold forudsætter en dispensation fra Varde Kommune. Beretningen blev godkendt med akklamation. Bemærkninger fra mødedeltagerne til beretningen. Bestyrelsen fik rost for håndteringen af Brave Lion på blandt andet foreningens hjemmesiden. Flere af mødedeltagerne stillede spørgsmål om vedligehold af Strandvejen, som er i en elendig forfatning grundet høj vandstand og meget tung arbejdskørsel. Bestyrelsen har pt. ikke noget konkret på den fremtidige vedligehold/reparation af vejen. Strandvejen ejes af Varde Kommune til og med det sidste sommerhus ud mod stranden. Herefter er det staten/Naturstyrelsen, der ejer vejen. Bestyrelsen kan kun opfordre til, at man anmelder vejskader til Varde Kommune – både for så vidt angår den kommunale del som den statslige del. Brug Varde Kommunes hjemmeside. I forbindelse med den kommende træfældning, blev det henstillet til bestyrelsen, at man tog hensyn til de enkelte grundejere i forbindelse med midlertidigt oplag af de fældede træer. Ad.: 4. Kasserer Mia Stolze gennemgik regnskab 2020 for foreningens drift. Regnskabet blev godkendt. Ad.: 5. Mia Stolze gennemgik budgettet for 2021. Budgettet blev godkendt, ligesom kontingentet for 2022 på kr. 1500,00 blev godkendt.  Ad.: 6. Bestyrelsen foreslog, at der på kontoen for grundvandssænkning indsættes dels kr. 200.000,00 for 2021 og yderligere kr. 100.000,00 for 2020, da det lavere aktivitetsniveau og forbrug pga. Covid-19 situationen giver et bedre budgetteret resultat for 2020. Begge forslag blev vedtaget. Ad.: 7. Birgitte Christensen orienterede om legepladsudvalgets arbejde. Legepladsen tilgodeser nu børn i alle aldre. Udvalget har derfor overvejelser om at etablere en aktivitet, der også tilgodeser det lidt ældre segment med en petanquebane. Banen tænkes placeres bag det sydlige fodboldmål langs hegnet ned mod Henneby. Etablering af banen er beregnet til at koste ca. kr. 20.000,00. Morten Meedom kunne oplyse, at Esmark har tilbudt at yde et tilskud/sponsorat på kr. 5000,00 til etablering af en petanquebane. Samtidig kunne Morten Meedom også oplyse, at Esmark allerede havde sponseret sandet til sandkassen på legepladsen. Legepladsudvalget kunne ligeledes oplyse, at tømmerhandlen Davidsen har sponseret en del af fliserne til legepladsen. Generalforsamlingen kan tilslutte sig, at der arbejdes videre med etablering af en petanquebane som beskrevet og inden for en økonomisk ramme på kr. 20.000,00. I forbindelse med orienteringen om legepladsudvalgets arbejde efterlyser formanden for udvalget Birgitte Kristensen nye medlemmer til udvalget. Interesserede, der ønsker at give en hånd med, opfordres til at melde sig til Birgitte Christensen, telefon 20473503 eller mail . Ad.: 8. Birgitte Kristensen orienterede om Festudvalgets foreløbige arbejde med jubilæumsfesten i 2022 – foreningens 50-års jubilæum, der blev stiftet den 18. november 1972. Morten Meedom kunne oplyse, at foreningen ville give et tilskud på kr. 200,00 pr. kuvert – dog max. kr. 50.000,00. Udvalget blev opfordret til, at festen blev afviklet i eftersommeren 2022 på Restaurant Stausø – eventuelt med nogle aktiviteter for børn på legepladsen om eftermiddagen. Interesserede, der ønsker at give en hånd med, opfordres til at melde sig til Birgitte Christensen, telefon 20473503 eller mail . Ad.: 9. Bestyrelsen har ikke modtaget nogen forslag. Ad.: 10. Bestyrelsen havde 3 forslag: Etablering af en petanquebane – se pkt. 7. Afholdelse af jubilæumsfest i 2022 – se pkt. 8. Bord/bænke sæt ved søen. Bestyrelsen havde en overvejelse om at flytte bord/bænkesættet til legepladsen. Det kunne generalforsamlingen ikke tilslutte sig. Ad.: 11. Mogens Eskesen, Morten Meedom og Peter Kristensen blev foreslået til bestyrelsen. De blev alle tre valgt med akklamation. Som suppleanter blev Hans Jensen og Poul Glavind valgt. Ad.: 12. Folmer Pultz og Ida Damborg blev valgt til henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Ad.: 13. Ordstyrer John Rasmussen takkede for god ro og orden og gav derefter ordet til formanden, der takkede ham for veludført arbejde som ordstyrer. Morten takkede Judith Yde Pedersen for veludført arbejde i bestyrelsen og overrakte hende en lille erkendtlighed. Generalforsamlingen blev afsluttet sædvanen tro med nogle snitter med efterfølgende kaffe. John Rasmussen                                                             Frants Bilde Kjeldsen Dirigent                                                                            Referent/sekretær Morten Meedom               Peter Kristensen               Mia Stolze               Mogens Eskesen Formand                            Næstformand                   kasserer                   Bestyrelsesmedlem